Hvordan laver vi hvalpe

DKK Stambøger

 

Hos Dansk kennel klub har man valgt at dele stambøgerne op, så flest mulige kan få stambøger på deres hunde.

Basis stambøger gives til afkom hvor begge forældre opfylder racens avlsrestriktioner. Det kan f.eks. være krav om kendt status for HD (hofteledsdysplasi) eller undersøgelse for arvelige øjensygdomme.

Basis Plus stambøger gives til afkom efter forældre der, udover avlsrestriktionerne, også opfylder racens avlsanbefalinger. Avlsanbefalinger kan f.eks. omfatte yderligere sundhedskrav, vurdering af hundens eksteriør og mentalitet eller præmiering på relevante brugsprøver.

 

Avlsrestiktionog

anbefalinger

 

Avlsrestriktion:

Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler.

 

Avlsanbefalinger:

For at få påtegningen ”Denne hund er avlet efter Klubben for Små Selskabshunde’s og DKK’s avlsanbefalinger” på stambogen skal følgende være opfyldt:

 

1. Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good eller være eksteriørgodkendt på et eksteriørarrangement.

 

2. Begge forældredyr skal før parring være undersøgt for Patella Luksation (PL) og have en status 0 eller 1 registreret i DKK. PL status 1 må kun parres med PL status 0. Undersøgelsen kan tidligst foretages, når hunden er 12 måneder gammel og skal kun foretages én gang.

 

Indført 1. januar 2013

 

 

 

 

Hvordan laver vi hvalpe

Når vi laver et kuld hvalpe, er det fordi vi har sat os godt ind i de linier vi bruger. Vi vælger de forældre vi gør, fordi vi mener den kombination vi bruger, kan være med til at gøre racen bedre. Vi er altid spændte på at se afkommet, for når man avler er intet sikkert. Vi gør altid vores bedste og giver hvalpene den bedste start på livet. Vi forsøger hele tiden at tage nye kurser og holde os opdateret på hvad der sker.

 

Når vi planlægger et kuld hvalpe er det fordi vi selv forventer at beholde noget fra kuldet, på enten den ene eller anden måde. Vi ville selvfølgelig gerne beholde dem alle selv, men det siger sig selv, at det kan vi ikke. Vi laver også hvalpe fordi vi tror på vores hunde kan bidrage med noget godt til racen og fordi vi tror på at vi kan give en hvalp en rigtig god start på livet. Derfor bruger vi også rigtig meget tid til at finde de helt perfekte hjem til vores hvalpe der kan gøre vores arbejde færdigt, og få en super god familiehund ud af det.

 

Hos os er det ekstrem tidskrævende at få hvalpe. Derfor planlægger vi grundigt tiden når vi har tænkt os at lave et kuld. Det starter jo allerede når vi køber en ny tæve ind. Hvilke linier har den som vi godt kan li, hvad kan den tilføje vores avl, som vi evt. mangler. Har den noget i linierne (sygdom osv.) som vi skal være opmærksomme på osv. Osv.

Hvis tæven vokser op og viser det vi havde håbet og vi bestemmer os for at bruge hende i avlen, er det næste skridt at finde den helt rigtige han hund der passer til hende. Vi kigger på evt. fejl og mangler ved tæven og finder en han der kan opveje det. For os er det vigtigt at forsøge at lave bedre hvalpe end forældrene hver gang vi laver et kuld.

Parring: Når hanhunden er fundet, og løbetiden er i gang er det vigtigt at finde den rigtige parringsdag. Det kan betyde at vi skal besøge han hunden flere gange og flere dage. Eller at vi skal tage progosoron test, for at se hvor langt tæven er.

Ventetiden: Så begynder den lange vente tid, for at se om hun er med hvalpe eller ej. Tæven bliver selvfølgelig ekstra passet på, i den sidste tid op til fødslen, hun skal have det ekstra godt, så hun er klar til at bruge alt sin energi på fødsel og hvalpe.

De sidste uger op til fødslen lader vi ikke tæven alene længere tid af gangen og de første 2-3 uger efter hun har fået hvalpe, er vi ved hende 24/7.

Den første uge: De bliver født i hvalpegården i stuen, selvfølgelig er hvalpegården dækket til med tæpper så tæven bliver mindst muligt stresset. De første dage er stuen fri fra andre hunde så hun ikke skal tage hensyn til dem også. Den første køretur er samme dag til dyrelægen for at tjekke hvalpe og tæven har det godt. Inden den første nat falder på, er sengen stillet op ved siden af hvalpegården og her sover en af os indtil de er ca. 3 uger gamle. Vi har dem i hænder hver dag fra de bliver født og en yndet ynglings beskæftigelse for mig er at bruge mine aftner i hvalpegården, men at nusse og kigge forelsket på de små :).

Socialisering af hvalpene er for os alfa omega. Vi kunne ikke selv tænke os af få en hvalp der ikke er godt socialiseret og vi vil ikke sende noget ud vi ikke selv vil have.

1-3 uger: Lidt afhængig af hvordan tæven, starter vi med at få besøg af folk tæven kender godt og er afslappet omkring ret tidligt. Og meget tidligt får de lov at sidde ved fødekassen og nusse. Lige så stille bliver der udvidet med besøg af fremmede og hvalpekøbere. Vi har besøg mange gange i løbet af en uge og hvalpene lære at alle folk er søde.

3 uger: Hvalpegården er udvidet så meget vi nu har plads til og der er sat en masse ting ind, så de kan lære en masse nye ting. Vi er begyndt at renlighedstræne på tissepads og vi begynder så småt at trimme dem som 3 uger og klippe negle en gang i ugen.

4 uger: Nu er hvalpene så store at de bor i hele huset og er kun i en aflukket hvalpegård om natten og når de er alene hjemme. Nu går vi sammen i flok med resten af hundene i huset. Lidt afhængig af vejret, begynder de nu også at komme ud

5 uger: Hvalpene begynder vi at tage dem med til ringtræning og rundt til familie og venner og andre steder som gågader, med ud at køre bil, på stranden osv.

6-7 uger: Vi forsætter med at socialisere

8 uger: Hvis hvalpene ikke er rejst hjemmefra, kommer de til hvalpetræning

Alt dette og meget mere kommer på vores Facebook side, så folk kan følge hvalpene og se alt hvad de laver.

 

 

 

 

 

 

Copyright © Kennel Hottie Tots